KontaktOrd til eftertankeI anledning af ....Gudstjeneste og kirkelivOm kirkerneForside
 
Læs om alteret ved at klikke på "Om Hviding kirkes altertavle" over billedet.

Indviet til Sct. Michael

Hviding kirke er indviet til ærkeenglen Michael, på dansk kaldet Sankt Mikkel eller Mikael. Han er den første blandt englene, og den øverste blandt de 7 ærkeengle, der foruden Michael er, Gabriel, Rafael, Uriel, Raguel, Sarakael og Remiel.

Michael var den engel, der stoppede Abraham i sidste sekund, inden Abraham fik fuldført ofringen af sin søn Isak. Og da Joshua stod uden for Jerikos mure viste Michael sig for ham.

Michael er opstandelsens engel, og han har en vigtig opgave på Dommedag, det er nemlig hans store opgave at veje menneskene på vægten. Derfor ses han ofte afbildet med en vægt i hånden. Desuden ses han ofte med sværd i hånden, kæmpende mod djævelen, det er også sådan man kan se ham i Hviding kirke på to af de fire sidefløje på altertavlen. Disse fire sidefløje har alle Skt. Michael-motiver fra middelalderværket Legende Aurea, Den gyldne Legende. 

(Læs evt. mere om sidefløjene og Sct. Michael ved at klikke på Hviding kirkes altertavle øverst til venstre.)

Billede af Sct. Michael fra den første engelske udgave af Legende Aurea, trykt af William Caxton 1483-1484, Westminster.

.

Et kalkmaleri af en hanseatisk kogger, der ligger for anker, sandsynligvis en skibstype, der ofte sejlede ind ved Hviding nak-ke for at handle. Ses på Hviding kirkes nordvæg.

.

Urnesspænde af bronce fra begyndelsen af 1000-årene. Fundet i Hviding i 1987.
 

Om kirken

Hviding kirke set fra syd.

Hviding kirke ligger i dag ret ensomt i den vestlige del af Hviding sogn. Udgravninger har imidlertid vist, at der tidligere har boet mange mennesker på dette sted, idet man har fundet adskillige kulturlag. Skriftlige kilder beretter om, at Hviding Nakke, fra gammel tid har været en vigtig ladeplads for bl.a. udskibning af stude. Et naturligt sejlløb mellem Mandø og Rømø gjorde det muligt at komme tæt under land her i det grunde vadehav. Der har altså foruden den stedlige befolkning færdedes mange søfolk og handelsfolk på stedet, og det er vel forklaringen på, at man omkring 1150 begyndte at bygge en stor kirke herude.

 

Det første man opførte var kor og korrunding, som blev opført ca. 1150 i tufsten fra Rhinegnene. I løbet af det næste århundrede byggedes skibet og man forsynede dette med nogle smalle romanske vinduer, af hvilke man kan se spor på nordsiden under de nuværende vinduer. 

 

I Hviding har man imidlertid haft brug for en endnu større kirke, og fra omkring 1200 har man opført et vældigt vestparti med to tårne, der har været forbundet ved en portbygning. Da man under en stor restaurering 1963-67 fandt fundamenterne, viste det sig, at de målte 8 x 8 meter, og at de ragede 5 meter uden for såvel kirkens nord- som sydmur. Det har tydeligt nok været meningen, at derefter skulle opføres sideskibe på begge sider af kirken, sådan, at den ville fremstå som en basilika.  

 

Men man nåede aldrig til vejs ende. Man fik ikke sideskibene rejst, og da tårnene faldt sammen omkring år 1500 blev de ikke genopført, men i stedet erstattet af en forlængelse mod vest. I dag kan det være svært at forestille sig, at Hviding kirke med sin relativt øde beliggenhed har været centrum i et livligt handels- og transportområde.  

 

Syd for kirkediget er der fundet en jernaldergrav, og et par hundrede meter vest for kirken udgravedes i 1986 et stort (35 m. x 8 m.) krumhus fra vikingetiden. Samtidig gjorde man også fund af brønde m.m, der vidner om bebyggelse fra midten af 700-årene.

 

 

Under gulvet i Hviding kirke er der fundet begravelser, der stammer fra en tidligere (træ?)kirke på stedet.

 

 

Kirkens nyrenoverede vestmur.

Døbefont og korbuekrucifiks - det ældste interieur i kirken

Kirkens store senromanske døbefont er af wesersandsten. Nederst på dens sider anes menneskeansigter.

 

Korbuekrucifikset er fra omkring 1350 og på korsets ender ses evangelisternes symboler: en løve med vinger (Markus), en okse med vinger (Lukas), et menneske med vinger (Mattæus) og en ørn (Johannes).

 



Marialteret

I triumfvæggens nordside står et smukt Mariaalter fra slutningen af 1400-tallet med Jomfru Marias mor Anna, jomfru Maria og Jesusbarnet i midten, flankeret af en helgeninde med bog og palmegren og Maria Magdalene med salvekrukke. På alterets fløje findes to sidstnævnte kvinder igen, og den latinske indskrift understreger, at "Helgener bør æres, ikke tilbedes" 

 

 
 l#S Hviding kirke • Hviding kirkevej 12 • 6760 Ribe
Rejsby kirke • Grønnevej 16 • 6780 Skærbæk